Blog

Dalmatien uden pletter

Alle hundeelskere, mig selv inklusive, kender de uimodståelige, elegante dalmatinere, selv om vi måske ville sætte grænsen ved 101 af slagsen. Som det fremgår af navnet, stammer racen fra den sydkroatiske region, Dalmatien (Dalmacija på kroatisk), hvis kystlinje starter ved Zadar i nord og fortsætter til Cavtat, syd for Dubrovnik, i syd. Herfra er der kun et par kilometer til grænsen til Montenegro, som jeg vender tilbage til i en anden blog.

Med 1stepaway på kør selv ferie til Kroatien

Smuk adriatisk bugt og byen tæt på Spilt i Kroatien

Der er tale om et af Europas absolut smukkeste områder med nøgne, blågrå karstbjerge, som danner en imponerende baggrund for det glitrende Adriaterhav med dets hundredvis af større og mindre øer. Den første af disse, som faktisk ligger lidt nord for Zadar, er Pag. Det er en langstrakt, smal ø med et måneagtigt landskab, hvis hovedvej ”bugter sig i bakkedal” og byder på rent ud sagt fantastiske panoramaer.

De to eneste rigtige byer er hovedbyen Pag ca. midt på øen og den – sjovt nok – meget større by, Novalja på nordspidsen. Man kan komme til øen enten med færge fra Prizna på fastlandet til færgelejet Žigljen tæt på Novalja eller via en flot bro på øens sydspids. Der er mange ferieboliger og campingpladser, hvoraf den bedste af sidstnævnte er Šimuni Camping Village, som ligger direkte ved en fin badestrand. Gastronomien har selvfølgelig hovedvægten på fisk (på Šimuni’s restaurant fik jeg en superlækker stegt haj (morski pas på kroatisk; bogstaveligt havhund), men øen er mest berømt for sin meget specielle (og meget dyre) ost, Paški sir.

Historiske levn i Kroatien

Krydser man føromtalte bro nordfra, kommer man til Dalmatiens forhenværende hovedstad, Zadar; en hyggelig, charmerende by med levn  helt tilbage fra romertiden. Langs med havneindløbet, som adskiller den gamle bydel fra den nye, løber en velbevaret middelalder bymur. I midten af denne er der en buet port, der fører ind til hovedpladsen, Narodni Trg (Folkets plads), hvor man finder butikker og caféer og hvor der om sommeren ofte er optræden i form af teater eller levende musik. Fra torvet udgår flere gågader med butikker og restauranter, og hvorfra hovedgaden fører forbi domkirken og den runde Skt. Donatus kirke, som blev bygget mellem 7. og 9. århundrede. Kirken er utroligt velbevaret og har en akustik, som gør det til en speciel oplevelse at overvære en af de ofte afholdte klassiske koncerter.

Fra Zadar udgår flere færgeruter, dels til italienske Ancona og dels til mange af øerne i den zadarske skærgård. De fleste hoteller og ferieboliger ligger uden for den gamle bydel – jeg plejer selv at bo på det renoverede Hotel Kolovare – og i forstæderne til og med Diklo. En halv times kørsel fra Zadar ligger det meget store og meget flotte Camping Zaton Holiday Resort, med flere hundrede ferielejligheder, mobilhomes, swimmingpools, mange sportsfaciliteter og en flot strand med importeret sand. Zadar blev i øvrigt svært beskadiget i begyndelsen af krigen i eks-Jugoslavien, og ikke mindst den smukke musikskole blev lagt i ruiner, men i dag er der næsten ingen spor af skaderne tilbage.

Et hav af badebyer i Kroatien

Kører man sydpå mod Split, kommer man forbi flere populære badebyer som f.eks. Biograd na Moru, Vodice og Primošten, som alle, ud over fine badestrande, har gamle bymidter med alle servicefaciliteter som butikker, barer og restauranter. Man passerer også den historiske, smukke by, Šibenik, som absolut er et ophold værd på vejen sydpå. Tæt på byen og direkte ved Adriaterhavet ligger i øvrigt et af Kroatiens største og bedste feriecentre, Camping Solaris, med hundredevis af ferielejligheder, mobilhomes samt sportsfaciliteter for alle smag og aldre.
Ca. 30 km før Split kommer man til det lille og meget charmerende Trogir, hvor i øvrigt også Splits lufthavn ligger. Den historiske bydel ligger på en ø, som er forbundet med fastlandet via en kort dæmning. Man skal et par tusind år tilbage i historien for at finde byens rødder. Takket være den skønne, gamle bydel blev Trogir i 1997 optaget på Unesco’s Verdensarvsliste, og her kan man få mange timer til at gå med blot at slentre rundt og nyde atmosfæren.

I byens omegn er der mange tusinde ferieboliger samt superdejlige Camping Belvedere. Denne ligger direkte ved havet og byder bl.a. på en smuk swimmingpool med udsigt til den drømmeagtige skærgård, bar, restaurant, supermarked og flere sportsfaciliteter. På Belvedere kan man indlogere sig i topmoderne mobilhomes med terrasser og aircondition, de fleste med havudsigt, idet pladserne ligger på en skråning.

Den bedårende adriaterhavsby Split

Og så kommer man til min favoritby i Kroatien, Split, som både er Dalmatiens nuværende hovedstad og med sine ca. 500.000 indbyggere Kroatiens næststørste by. Og hvorfor er Split min favorit? For det første er der beliggenheden direkte ved Adriaterhavet. Når man ankommer nordfra, kan man ikke undgå at blive betaget af udsigten til byens hvide højhuse. Vel ankommet til byen skal man hurtigst muligt komme af med bilen og gå på opdagelse.

Start med en slentretur langs den flotte havnepromenade med dens bedårende smukke, venezianske bygninger, caféer og dejlige restauranter. Herfra går også færgerne ud til mange af øerne i skærgården, heriblandt Brač, Hvar og Šolta – alle meget velbesøgte af feriegæster – og til italienske Ancona. Fra havnepromenaden kan man gå direkte ind i den historiske bydel med levn helt tilbage fra romertiden. I slutningen af 200-tallet f.Kr. påbegyndte kejser Diokletian bygningen af et imponerende paladskompleks, som er utroligt velbevaret og som absolut skal besøges. Resten af den gamle bydel består af hyggelige pladser og smalle stræder, der vrimler med caféer, restauranter og butikker, og hvor der er liv og glade dage i de fleste af døgnets timer; ikke mindst pga. de mange unge mennesker, der studerer på byens universitet.

Ud over flere gode hoteller, findes der en firestjernet campingplads i forstaden Stobreč, ca. 7 km syd for byen. Under krigen i eks-Jugoslavien blev flere tusinde bosniske flygtninge indkvarteret i telte under kummerlige forhold i Stobreč, men der er i dag ingen spor tilbage af denne tragiske periode.

Ca. 90 kilometer syd for Split ligger en af Dalmatiens mest elegante og mest populære feriebyer, Makarska, som også har glimrende strande af såvel sand som sten. Skal man på ren badeferie, er Makarska et af de bedste steder i Kroatien, dels på grund af strandene og dels på grund af de mange faciliteter i form af forretninger, barer og restauranter. Der er også utallige udflugtsmuligheder fra byen, bl.a. med færge til øen Brač og til både Split og Dubrovnik. Der er masser af hoteller og private ferieboliger i Makarska, men ønsker man et resort med lejligheder, pools etc., kan man passende booke sig ind i Afrodita-komplekset i Tućepi, kun fem kilometer syd for Makarska.

Fra Makarska er der ca. 150 kilometer til ”Adriaterhavets Dronning”, det berømte og berygtede Dubrovnik. På kystvejen dertil passerer man en mærkværdighed i form af den bosniske enklave, Neum. Ved afslutningen af krigen i Bosnien i 1995 fik bosnierne indført i Dayton-aftalen, at de skulle have en adgang til Adriaterhavet, hvilket de så fik ved at man skar den kroatiske kyst ”midt over” og gav bosnierne en 10 kilometer lang kyststrækning ved byen Neum. Det betyder, at man (uden nogen som helst problemer) passerer den bosnisk/kroatiske grænse to gange. Man kan evt. gøre holdt i Neum, hvor prisniveauet ligger en del under det kroatiske, men byen er lidt af et hul i jorden trods den smukke beliggenhed.

Den berygtede by Dubrovnik

Men til Dubrovnik. Byen har alle dage været en stor turistattraktion takket være dens velbevarede bymur, som man kan spadsere rundt om øverst oppe, og de mange flotte kirker og museer. Jeg skrev ovenfor, at byen også er berygtet, hvilket hænger sammen med de tusindvis ad krydstogtsturister, som fylder byen op i sommermånederne og som gør en tur hen ad den smalle, 300 meter lange gågade, ”Stradun”, til noget af en prøvelse. Læg hertil vrimlet i de parallelle gågader ovenfor med deres urimeligt dyre restauranter med ligegyldig turistmad, så har man skrækscenariet inde på livet.

Som en anden følge af den massive turisme er de hårdt pumpede hotelpriser i byen. Og alligevel et Dubrovnik et must på rejsen i Kroatien. Under krigen i eks-Jugoslavien blev Dubrovnik ubarmhjertigt bombet fra både luften og fra søsiden af de serbiske styrker, som lykkedes med at lægge en stor del af det historiske centrum i ruiner. Ikke mindst de karakteristiske, røde tegltage blev nærmest udslettet, men takket være massive bidrag fra bl.a. Frankrig blev byen hurtigt genopbygget, således at man i dag ikke ser nogen spor efter ødelæggelserne. Skal man til Dubrovnik, kan det betale sig at indkvartere sig et andet sted og da køre til byen på et éndags besøg.

Jeg har i denne artikel kun nævnt Dalmatiens kystbyer. Og sandt er det, at turen ad kystvejen (Jadranska Magistrala) er en af de smukkeste og mest dramatiske i Europa. Har man travlt, kan man tage den relativt nye motorvej, som starter i Zagreb og fortsætter ned forbi Split til havnebyen Ploče, ca. 100 km nord for Dubrovnik. Det sidste stykke til sidstnævnte er påbegyndt, men det vides ikke, hvornår det vil stå færdigt. Det ville føre for vidt her at komme ind på det indre Dalmatien, men for en ordens skyld skal nævnes, at der findes flere vidunderlige nationalparker, som absolut bør udforskes, herunder Paklenica, Kornati-øerne og Krka (ikke at forveksle med øen Krk). Paklenica nås nemmest fra Zadar, mens Krka ligger tættest på Šibenik. Kornati-øerne skal man naturligvis sejle til med en af de mange færger fra fastlandet.

Top ti ”Ukendte” i Toscana

Typisk tænker folk på Firenze, Siena og Pisa, når talen falder på Italiens måske mest kendte turistområde: Toscana. Ja, se gerne disse berømte byer, hvis du har mod på at stå som sild i en tønde blandt alle de andre turister, som har fået samme idé på samme tidspunkt. Jeg vil råde dig til at tage til Firenze, Siena og Pisa i det tidlige forår eller det sene efterår, hvor menneskemylderet er mindre og temperaturen mere behagelig. Navnlig Firenze kan være en bageovn fra juni til september med temperaturer op til og endda over de 40 grader.

Nej, jeg har helt andre steder i tankerne, når jeg bliver spurgt om, hvad man skal se i Toscana. Jeg har mine egne top ti, som indbyrdes er helt forskellige fra hinanden, men som fascinerer på hver sin måde, og der er to af dem, som konkurrerer om førstepladsen, nemlig Volterra og Arezzo.

Volterra – Flot middelalderby

Volterra

Volterra er en ældgammel etruskerby, som ligger højt oppe på en bakketop med en vidunderlig udsigt over Pisa-provinsens bølgende landskaber. Vejen derop fra sletten er snoet og trafikeret, og når man når frem til byen, kan man lige så godt køre ind i p-huset frem for at lede efter en ledig p-plads. Start med at gå ind på hovedpladsen, Piazzi dei Priori, som er en af Italiens allersmukkeste pladser og hvor ikke mindst byens rigt udsmykkede rådhus er en seværdighed i sig selv.

Fra pladsen udgår der et netværk af smalle gader med dejlige butikker, hyggelige barer og fine restauranter. Gå ikke glip af det fascinerende etruskermuseum, som har en stor og meget velbevaret samling af levn fra etruskertiden. Tag herefter en slentretur på bymuren med en romersk byport, som siges at være Italiens ældste. På vejen op til byen og også i byen selv finder man et stort antal kunstnerværksteder, hvor man har specialiseret sig i bearbejdning af alabaster.

Er man til souvenirer, kan man købe alt fra askebægre til elefanter i alabaster! Volterra har en del hoteller, hvis fællesnævner er temmelig små værelser; bed om et værelse mod gården, da der er altid masser af liv i gaderne – og renovationen starter meget tidligt!

San Gimignano – Kendt for sine mange tårne

Den anden ”klassiker” er det lille, smukt beliggende San Gimignano. Byen er mest kendt for sine mange tårne fra middelalderen, hvoraf kun 13 af de oprindeligt over 70 er bevaret. Ifølge historiebøgerne var der i middelalderen en hidsig konkurrence mellem byens mest velstillede borgere om at bygge det højeste tårn. Det kunne have været skruen uden ende, indtil borgmesteren lod bygge det hidtil højeste tårn og forbød indbyggerne at bygge et tårn, der var højere end hans. Færdig med fyrre!

I det byen er ret højt beliggende, ses dens karakteristiske profil langvejs fra. Også de velbevarede bymure er med til at give byen dets særpræg, og inden for disse er der hyggelige, små gader med alt det, turisten har behov for. Ligesom i Volterra skal man bede om et værelse mod gården, hvis man overnatter i byen. Så er natteroen sikret.

Arezzo – Toscana når det er bedst

Arezzo
Arezzo

Sammen med Volterra er Arezzo, som nævnt, min absolutte yndling i Toscana. I modsætning til flere af de andre provinshovedstæder er Arezzo ikke overrendt af turister, så man får god plads til at beundre byens mange seværdigheder. Man går ind i middelalderbyen gennem en flot byport, hvorefter en ret stejl gade med listige små butikker fører op til hovedpladsen med dens imponerende domkirke. Arezzo er meget velforsynet med såvel elegante modebutikker som fine restauranter med priser, der ligger en del under dem, man bliver udsat for i Firenze m.fl.

Jeg har min egen favorit, nemlig restauranten på Hotel Minerva, hvor jeg også gerne overnatter. Det er sjældent, at hotelrestauranter er stedet, hvor man går ud og spiser, men Minervas restaurant er undtagelsen, der bekræfter reglen. Her samles byens bedsteborgere for at nyde den uprætentiøse, men veltillavede mad af de bedste råvarer. Ikke mindst dessertvognen er en uimodståelig fristelse for svage sjæle – som mig.

Viarreggio – Luksus ved Toscanakysten

Karneval i Viareggio
Karneval i Viareggio

Er man til rendyrket luksus, eksklusive forretninger og eksotiske biler, er der nok ikke et mere velegnet sted end kystbyen Viareggio. Her – og på nærliggende kystbyer som Forte dei Marmi og Marina di Pietrasanta – holder de unge, smukke og rige italienere til, når der er dømt sommerferie. Viareggio er den største af disse byer og byder på en lang, bred sandstrand med en fornem strandpromenade spækket med fine butikker, barer og smådyre restauranter, hvor hovedvægten er lagt på fisk og skaldyr. Og ”man” promenerer netop på strandpromenaden iklædt farvestrålende tøj og dyre solbriller.

På modsat side af vejen ligger der flotte, paladsagtige hoteller, hvor de heldigste gæster sidder på deres balkoner og skuer ud over strandpromenaden og havet. De skal heller ikke sidde og vente i timevis for at få øje på en Maserati, en Ferrari eller en Lamborghini, der blot kører frem og tilbage for at blive set og misundt. Viareggio er desuden kendt for sin berømte karneval, som er en af de mest betydningsfulde og største i hele Italien. Den finder sted ved byens 2 km. lange strandpromenade og er virkelig en oplevelse værdi.

Castiglione della Pescaia – Hyggelig badeby

Grosseto - Castiglion della Pescaia
Grosseto – Castiglion della Pescaia

En anden, kendt badeby, som er mere overkommelig, er Castiglione della Pescaia i Grosseto-provinsen, som udgør den sydligste del af Toscana. Det er en hyggelig lille by med både en fin sandstrand, en farverig lystbådehavn, små butikker og gode restauranter. Jeg bor gerne på det firestjernede hotel L’Approdo, som ligger direkte ved havnen og har nydelige værelser til meget fornuftige priser.

En anden mulighed – lidt uden for byen – er resortet Riva del Sole, som i sin tid blev bygget af de svenske fagforeninger og følgelig har mange svenske gæster. Resortet har egen sandstrand og byder på mange faciliteter og underholdning for både børn og voksne. Selve Castiglione ligger for foden af en stejl bakke, hvor man på toppen finder et middelalder fort, hvorfra der er en fabelagtig udsigt over byen og Middelhavet. Der er kun få kilometer til en anden af kystens eksklusive feriesteder, Punta Ala, som er værd at besøge i et par timer.

Grosseto – Hyggelig by tæt på stranden

Domkirke i Grosseto
Domkirke i Grosseto

Selve Grosseto tager jeg gerne til, når jeg er i området. Byen gør ikke meget væsen af sig og netop derfor er der ganske få turister, der finder frem til byen. Inden for bymuren finder man det historiske centrum med flere seværdige middelalderbygninger, heriblandt katedralen fra 1200-tallet. Den store, åbne centralplads er omkranset af en skyggefuld søjlegang med butikker og caféer, og herfra udgår nogle smalle, hyggelige gader, ligeledes med butikker og restauranter.

Netop fordi Grosseto ikke er nogen turistmagnet, er hotelpriserne meget rimelige, selv på byens bedste hotel, Grand Hotel Bastiani, hvor jeg gerne indkvarterer mig; dels pga. komforten og dels pga. personalets venlighed.

Min favoritrestaurant er Locanda Porta Vecchia, hvor man disker op med førsteklasses, hjemmelavede retter, som ikke fås bedre i Toscana – og til meget rimelige priser. Jeg spiste der en gang med en gruppe rejsebureaufolk, og da jeg nogle dage senere vendte tilbage til restauranten for at spise endnu en lækker middag, nægtede værtsparret at tage imod betaling! Grosseto er i øvrigt hovedstaden i det område, som kaldes La Maremma: Et fascinerende vådområde (lidt som La Camargue i Sydfrankrig) med et rigt dyre- og fugleliv, hvor man kan se de lokale cowboys, ”Butteri”, drive det fine maremmakvæg sammen. Ca. 10 kilometer uden for Grosseto finder man det populære strandområde, Marina di Grosseto med tusindvis af ferielejligheder.

Monteriggioni – Smukt beliggende i Siena-provinsen

Monteriggioni
Monteriggioni

Inde i det dybe Toscana, i Siena-provinsen, ligger kommunen Monteriggioni. Man kan dårligt nok kalde Monteriggioni for en by, da den består af en middelaldermur, som omkranser en stor, åben plads med kunstnerværksteder, et par butikker og et par restauranter. Alligevel bør man unde sig en tur herop til, da der er en helt speciel atmosfære og en betagende udsigt over det smukke sienesiske landskab.

Kommunen huser en af Toscanas dejligste ”agriturismi” (landhuse), det fantastisk flot beliggende Poggiarello, ca. 10 km fra selve Monteriggioni. Jeg opdagede stedet ved et rent tilfælde, men forsømmer aldrig en lejlighed til at kigge forbi og hilse på værtsfamilien, som er blevet meget gode venner. Poggiarello, som ligger fuldstændigt roligt, har smukke ferielejligheder for op til otte personer, en flot swimmingpool, et tusind år gammelt romersk bad (!) og en dejlig restaurant, hvor Mamma selv står i køkkenet og frembringer bl.a. en femretters middag, som får mundvandet til at løbe – og uden at tømme gæstens pengepung.

Poggibonsi – Det ægte Toscana

Poggibonsi
Poggibonsi

Vil man opleve det ægte toskanske lillebyliv, er en af mulighederne byen Poggibonsi, også i Siena-provinsen. Seværdigheder skal man nok ikke lede efter, og af samme årsag finder kun få turister frem til byen. Således leves dagliglivet upåvirket af turismen og netop derfor er byen et besøg værd.

Den gamle bydel består stort set kun af en central plads, hvor børnene spiller fodbold eller løber på skateboard. MEN: på pladsen ligger en restaurant, Da Bazzino, med servering både ude og inde, og sandt at sige kender jeg ikke nogen anden restaurant i Italien, hvor man serverer så lækker, rustik mad i så rigelige portioner, at man ikke tror sine egne øjne, når regningen kommer – så billigt kan man simpelt hen ikke spise! Det er ikke, fordi jeg har sat mig for at promovere Siena-provinsen, og det er ret tilfældigt, at mine top ti omfatter flere af provinsens byer.

Montepulciano – Den berømte “Vino Nobile”

Vintønder i Montepulciano
Montepulciano

Altså kører vi videre til vinbyen Montepulciano, kendt for den skønne rødvin, Vino Nobile (den ædle vin) di Montepulciano. Byens omegn er spækket med vinmarker, hvor man finder et stort antal vingårde, der netop producerer Vino Nobile. Selvfølgelig er der forskel på produkterne fra de forskellige gårde, men generelt går man ikke forkert i byen, hvis det er tanken at hjemføre nogle flasker.

Selve byen ligger højt oppe på en bakketop og har en krævende stejl hovedgade, hvor stort set hver anden forretning er en vinbutik. De fleste steder får man lov til at smage på dråberne, inden man beslutter sig for den ene eller den anden vin, således at man er sikker på ikke at slæbe af sted med en uheldig en af slagsen. En af de første restauranter, man støder på, er Osteria Acquacheta, og så behøver man egentlig ikke gå videre, for her spiser man godt til rimelige priser, hvilket også gælder vinen. Ikke langt fra byen finder man den smukke landejendom Montepulciano Country ResortHer er der god mulighed for at kombinere familieferie med ægte landidyl.

Elba – Smuk ø i Middelhavet

Elba

At øen Elba også hører til regionen Toscana, er der ikke ret mange, der ved. Øen ligger i Middelhavet, kun 10 kilometer fra byen Piombino på fastlandet, og er således nem at komme til med en af de mange færger. Der er masser af muligheder for indkvartering, hvis man ønsker at holde øferie, men øen er ikke større, end at man kan få set meget af den på en éndagsudflugt.

Elba er måske allermest kendt som Napoleon 1.’ ufrivillige opholdssted i knap et års tid 1814-1815, efter at han var blevet tvunget til at abdicere, men han lød efter sigende ikke den store nød under opholdet. Det gør turisterne så heller ikke, da øen er velforsynet med lækre restauranter, hvor fisk og skaldyr – naturligvis – dominerer spisekortene. Der er ligeledes de fineste bademuligheder i det krystalklare Middelhav fra de mange strande af såvel sand som småsten. Det kan under alle omstændigheder betale sig at tage bilen med over, da turen rundt om og i det indre af øen byder på de smukkest tænkelige landskaber. Hertil kommer, at klimaet i de varmeste måneder er mere behageligt end på fastlandet takket være den svalende brise.

Fantastiske udsigter fra Kvarnerbugten

Når kør selv ferien går til Kroatien, kommer man ind i landet enten via Trieste i Italien eller via Villach (Østrig) og Ljubljana (Slovenien), og fører gode veje frem til den store kroatiske havneby, Rijeka (Fiume på italiensk), som er porten til Kvarner-regionen. Denne strækker sig fra nævnte Rijeka og ned langs kysten, indtil regionen Dalmatien tager over. Ud over selve kysten omfatter Kvarner-regionen også flere øer, heriblandt det grønne og frodige Krk (ja, ingen vokaler!), det smalle, aflange Cres, som via verdens nok korteste bro er forbundet med Lošinj, samt det meget populære Rab. Især Lošinj er kendt blandt det skandinaviske publikum pga. den fine campingplads, Poljana, i byen Mali Lošinj.

Vejen sydpå fra Rijeka hedder Jadranska Magistrala, som fortsætter hele vejen ned til Dubrovnik i det sydlige Dalmatien – en strækning på over 600 km! For mig er der tale om en af Europas allersmukkeste veje, da man på den ene side har nøgne, gråblå karstbjerge, og på den anden side det glitrende Adriaterhav med en betagende skærgård. Det skal indrømmes, at vejen for det meste er meget snoet og kan være ret så glat den første time med regnvejr, men tager man højde for dette, er der ingen problemer. Der er flere populære feriebyer på kysten, og den første, man kommer til, er Kraljevica, som efter min mening ikke er værd at spilde tid på.

Til gengæld går der herfra en flot bro (Titova Most) over til øen Krk. Passagen koster ca. 30 kroner, men kun den ene vej – returkørslen er gratis! Krk er som sagt en meget grøn og frodig ø, som bl.a. huser Rijekas lufthavn. Øen byder på flere attraktive feriebyer, hvoraf den største er det charmerende Malinska. Ud over nogle dejlige ”badestrande”, som for det meste består af betonmoler, har Malinska en meget hyggelig, gammel bydel med butikker, barer og restauranter, og en lille lystbådehavn, som kantes af en promenade ligeledes med restauranter. Ca. en kilometer uden for centrum ligger det skønne hotel, Blue Waves Resort, hvor jeg har overnattet flere gange og nydt den smukke havudsigt og det venlige personale.

Tilbage på fastlandet og igen på vej sydpå kommer man til Crikvenica (ja, de her kroatiske navne kan være noget af en udfordring – dette udtales tsrikvenitsa). Her finder man nogle af områdets bedste strande (grus/småsten), et stort udvalg af hoteller og restauranter både i den nye og den gamle bydel. Er man til fisk og skaldyr, findes de næppe bedre og friskere end her!

Næste stop er den lille by, Novi Vinodolski, som ikke gør meget væsen af sig, men som har én virkelig stor attraktion: det femstjernede feriecenter, Novi Resort, som ligger et par km nord for selve byen. Novi Resort har ALT simpelt hen: ekstremt lækre ferielejligheder, ligeså lækre hotelværelser, flere swimmingpools, flere restauranter, et stort motions- og wellness-center, et stort anlagt inden- og udendørs legeplads og – uanset, hvor i komplekset man bor – en drømmeagtig udsigt over havet frem til føromtalte Krk. Novi Resort har også egen strand neden for selve feriecentret. Hvis jeg skal være helt ærlig, så er centrets restauranter ret pebrede, uden at kvaliteten helt lever op til prisniveauet. Et smut ind til Novi Vinodolski kan således godt betale sig, hvis man skal spise godt til rimelige priser.

Man skal ikke undlade at køre ind i landet til nogle af de maleriske landsbyer, som stort set er ukendt land for turisterne. Det skal ikke skjules, at vejene kan være noget af en udfordring, da de for det meste er smalle, snoede og ikke altid så godt vedligeholdt. Har man dog lidt tålmodighed, belønnes man af fabelagtigt smukke landskaber og mulighed for at udforske steder, som kun de færreste har opdaget. Har man et par dage til rådighed, kan man afsætte disse til at besøge Kroatiens mest imponerende nationalpark, Plitvice, hvor de mange imponerende vandfald sender kaskader ned i de ligeledes mange søer.

Det tager vel omkring tre timer at nå hertil fra Novi Vinodolski, så en overnatning på et af parkens hoteller, f.eks. det rustikke Hotel Jezero, vil nok være at foretrække. Under krigen i eks-Jugoslavien blev store dele af nationalparken ødelagt af serbiske bombardementer, men kroaterne har lagt et kæmpe arbejde i at bringe området tilbage til dets oprindelige tilstand, og i dag er der intet spor af ødelæggelserne.

Kør selv ferie til Gardasøen

Da personbilerne i slutningen af 50’erne begyndte at være pålidelige nok til længere ture, blev Gardasøen den naturlige destination for dem, der havde lyst til at køre selv til Sydeuropa. Dels var søen allerede kendt som charter- og busdestination, og dels var afstanden fra Danmark overkommelig – kun ca. 1.400 km fra København. Selv turen op til og over det dengang krævende Brennerpas kunne klares, hvis man holdt øje med bilens kølevandstermometer; men allerede i 1963 blev den imponerende Europabrücke åbnet, hvorved turen over Brenner blev en leg.

From malcesine, a popular and much-visited destination on the eastern shore of lake garda you can take the cable car to monte baldo

Gardasøens overvældende popularitet havde også en bagside: Den fik ry for at være en overrendt masseturismedestination på linie med Mallorca og det var i lang tid ikke in at tage til Gardasøen, medmindre man var til grisefest hos Simon og præsten. I dag har søen dog genvundet sin popularitet takket være et stort kvalitets løft på såvel hotellerne som på residencerne og campingpladserne. Hertil kommer, at man uanset de mange turister ikke kan se bort fra, at der er tale om et af de smukkeste rejsemål i Europa. I nord og nordøst har man imponerende bjerge – ikke mindst det 2.200 meter høje Monte Baldo, som kan ”bestiges” via en svævebane – mens landskabet gradvis bliver fladere, jo længere man kører sydpå.

Langs hele søens øst- og vestbredder er der en perlerække af større og mindre byer, som alle har det til fælles, at de ikke er bygget med turisterne for øje, men har autentiske, velbevarede og charmerende bymidter med livlige gågader. I disse blander de lokale og turisterne sig for at gå på indkøb i de små butikker eller for at slappe af med en espresso eller en cappuccino på en af de utallige fortovscaféer. Alle byerne har ligeledes romantiske promenader langs søbredden, hvor man typisk finder nogle af de bedste restauranter, som bl.a. har søens fisk på menuen men også fisk og skaldyr fra Adriaterhavet samt mere traditionelle pasta- og kødretter.

Charmerende byer

Der er kun to veje ved Gardasøen: Gardesana orientale og Gardesana occidentale, som løber langs hhv. øst- og vestbredden. Begge er de underdimensionerede i forhold til trafikmængden, specielt i højsæsonen, men begge er så betagende smukke, at man gerne væbner sig med tålmodighed og nyder de fabelagtige panoramaer. På begge sider af søen løber vejen gennem et hav af charmerende småbyer, som er for mange til, at jeg kan nævne dem alle på denne plads, men enkelte fortjener speciel omtale:
Søens hovedby hedder Riva del Garda og ligger helt oppe i den nordlige spids, omgivet af flotte bjerge.

 

 

 

 

 

 

 

 

Riva har det hele: masser af barer og restauranter, skønne torve og gågader, en flot lystbådehavn og fine hoteller. Der er – som i alle de andre gardabyer – butikker med ligegyldige souvenirer, men ud over disse er shoppingmulighederne nærmest uendelige: Frugt- og grønsagsbutikker med et spændende og tillokkende udvalg af dugfriske varer, elegante tøj- og skobutikker, juvelerer o.m.a. Jeg elsker at slentre rundt i byen uden mål og med, og blot indsnuse den specielle atmosfære. Eller jeg slår mig ned på en fortovscafé og nyder det myldrende folkeliv, der passerer forbi. Jeg tilbringer gerne et par nætter i Riva, hvor jeg indkvarterer mig på det fine, gamle Hotel Antico Borgo, som ligger ud til en gågade i midtbyen og som er helt nyrenoveret. Ud over de meget smagfuldt indrettede værelser har hotellet en dejlig tagterrasse med udsigt over såvel bjergene som søen. Hvis jeg ikke spiser på selve hotellet, finder jeg gerne vej til restauranten Osteria la Contrada, hvor maden er i top, hvilket dog også gælder priserne…

Få kilometer syd for Riva findes den måske mest spektakulært beliggende af alle gardabyerne: Limone sul Garda. Fra søen kravler byen op ad bjerget med nogle fantastiske panoramaer til følge. Limone blev i sin tid så populær hos skandinaverne, at tjæreborgpræsten ligefrem havde eget kontor i byen for at servicere gæsterne med et utal af guider, både italienske og skandinaviske. Fortsætter man sydpå, kommer man forbi byer som Gargnano og Gardone, som huser nogle af søens smukkeste og mest eksklusive hoteller, mens byerne Salò og Desenzano byder på masser af fine butikker og restauranter i et hyggeligt middelaldermiljø.

Hyggelige Sirmione

Aerial view of the scaliger castle in sirmione by lake garda, italy

Den ældste af gardabyerne er Sirmione, en by, der kan spore sine rødder helt tilbage til 4.000 år f.Kr.! Allerede fra 1.000 år f.Kr. blev Sirmione et yndet udflugtsmål for rige familier fra Verona og omegn, mens romerne, der også satte pris på byen, byggede et kæmpe forsvarsværk omkring den, og sporene efter dette findes stadig. I det 13. årh. byggedes Scaliger-slottet, som består den dag i dag og som er byens hovedattraktion.

Den gamle by ligger for enden af en smal landtange ud i søen og inde i selve middelalderbyen findes der butikker og restauranter for enhver smag, og her er der virkelig trængsel i højsæsonen. Lidt uden for byen ligger den store campingplads, Garda Village, som egner sig fremragende for familier med børn. Garda Village har både bungalower, lejligheder og mobilhomes, samt en lang række faciliteter for gæster i alle aldersklasser.

 

Lake Garda, Italy

Det kan ikke nægtes, at Gardasøens østbred er den mest populære takket være, at der er sol til ud på aftenen. Min egen favorit er det skønne lille Lazise i den sydlige ende af søen. Her er atmosfære for alle pengene i de smalle gågader og ved den lille havn. Barer, restauranter og butikker er åbne til langt ud på aftenen og det betyder, at der er et myldrende folkeliv frem til midnat. Og man skal ikke have travlt, da man er nødt til at flyde med menneskemængden.

Camping ved Gardasøen er de seneste år blevet en af de mest populære ferieformer ved Gardasøen, og det er ikke uden grund. Mange af campingpladserne er generelt meget velholdte og har et stort udvalg af aktiviteter for helt familien. Tæt på Lazise er der flere campingpladser, hvoraf den klart mest efterspurgte er Piani di Clodia, hvis fine lejligheder og mobilhomes, sammen med et superflot poolanlæg, gør pladsen ideel for børnefamilier.

En af de mest populære gardabyer er Peschiera, som ligger længst mod sydøst. Det er en af de lidt større byer og har et stort historisk centrum, som er ekstremt charmerende. En stor fordel er det, at byen ligger umiddelbart ved frakørslen fra den store A4 motorvej (Torino-Milano-Venezia-Trieste) og man slipper således for at kæmpe sig op ad føromtalte Gardesana Orientale for at komme frem til feriemålet. Peschiera er med rette meget populær hos turister fra hele Europa pga. den hyggelige atmosfære, de fine shoppingmuligheder, de mange restauranter og den romantiske havnepromenade.

Og i byens udkant ligger et af hele Italiens største og bedste feriecentre: det navnkundige Camping Bella Italia. Betegnelsen ”Camping” yder ikke centret retfærdighed, da der findes stort set alle former for indkvartering: teltpladser, mobilhomes, lejligheder, bungalower og hotelværelser. Der kan i højsæsonen være op til næsten 10.000 gæster på Bella Italia, men takket være den fremragende infrastruktur er der rigelig plads til alle i de mange swimmingpools, barer, restauranter, legepladser og ved de forskellige underholdningsarrangementer, som tilbydes både børn og voksne. Synes man, det er for meget, så ligger det mindre og hyggelige Camping Butterfly næsten ved siden af.

Gode udflugtsmuligheder uanset hvor man bor ved Gardasøen

Næsten uanset, hvor man bor ved Gardasøen, er der uovertrufne udflugtsmuligheder. Dels er der regelmæssige bådforbindelser mellem byerne på hver sin side af søen, dels kan man køre til provinshovedstaden, Trento, og dels kan man finde romantikken ved at besøge det smukke Verona med Romeo og Julies berømte balkon. Verona har også en meget velbevaret romersk arena, hvor der om sommeren afholdes vidunderlige operaforestillinger under den stjernespækkede himmel. Der er heller ikke langt til Venedig, men i sommermånederne står turisterne som sild i en tønde, hvorfor jeg vil fraråde at tage turen dertil, i hvert fald i bil. Tag hellere til det ukendte Brescia, som er provinshovedstad for den sydvestlige del af søen. Byen er usædvanlig smuk og byder på alt, hvad man kan ønske sig af kunst, gastronomi og indkøbsmuligheder.

Hvis I har ungerne på ferie er et besøg til Gardaland et “must”. Gardaland er en kæmpe forlystelsespark (Den største i Italien) og en af de største i Europa. Parken består udover den kæmpe forlystelsespark også af et stort Aquarium samt to hoteller. Gardaland er meget velfungerende, selvom der godt kan være lange køer i højsæsonen, og man kan let bruge to dage i parken. Jeres børn vil elske det!

Tag på Kør selv ferie til Frankrig – Middelhavskysten!

For nogle år tilbage skulle jeg besøge en ny forretningspartner i det østlige Frankrig. Jeg gik hen til receptionen og skulle til at præsentere mig, da receptionisten sagde ”Det må være Dem fra Danmark”. Jeg må have lignet et stort spørgsmålstegn, for så sagde hun ”De smilede, da De kom hen til mig. Det gør franskmænd ikke”. Så var det på plads! Det er dog en sandhed med modifikationer. Det er rigtigt, at franskmændene ikke er så umiddelbare og åbne som italienerne, men jeg har gjort mig den erfaring, at blot man selv møder op med et smil, så løsner franskmændene op og smiler igen. Sværere er det altså ikke, og det er lidt synd, at vore galliske venner har fået ry for at være arrogante og uvenlige. En del af problemet ligger i franskmændenes begrænsede sprogkundskaber, som gør dem lidt tøvende over for fremmede, men som det oftest er tilfældet, siger et smil mere end så mange ord. På mine mange rejser i Frankrig har jeg stort set kun mødt en venlig imødekommenhed over for denne mærkelige mand fra det eksotiske Danmark.

Den Franske Riviera “Cote d’Azur”

Frankrig er arealmæssigt Europas største land og rummer stort set alle landskabstyper. De mest dramatiske af disse finder man både østpå med Alperne og vestpå med Pyrenæerne, begge med bjerge over 3.000 m og begge med bjerge, som ”ender” i Middelhavet i hhv. Provence og Languedoc-Roussillon. Disse to bjergkæder huser et utal af småbyer og landsbyer, hvor tiden synes at have stået stille i århundreder og udgør dermed fascinerende tidslommer, som blot venter på at blive opdaget. Om vinteren er det skisport, som er i højsædet, og navnlig Alperne har nogle af de største sammenhængende skiområder i verden både til alpint og til langrend. Skisportsstederne i Pyrenæerne er mindre kendte, men kan byde på lige så store udfordringer som i Alperne.

Selv om der er tusinder af turister, der tager på skiferie i Frankrig, er det intet i sammenligning med sommerturismen, som igen – bortset fra Paris – hovedsagelig retter sig mod Middelhavet og her navnlig det sagnomspundne Côte d’Azur, også kaldet den franske riviera, mellem Menton ved den italienske grænse og Toulon, og omfatter også lilleputstaten Monaco. Rivieraens hovedstad

Hote Le Negresco i Nice

er den pulserende storby, Nice, med den berømte strandpromenade, Promenade des Anglais, med mange smukke fin de siècle bygninger, hvoraf en del er ombygget til hoteller. Det mest kendte af disse er det mondæne Le Negresco med sin hvide facade og sit karakteristiske tårn.

Hotellet har også en michelinstjernet restaurant, Le Chantecler, hvor man til frokost kan få en fast menu til en overkommelig pris. Ud over sin fine stenstrand byder Nice på et kæmpe udvalg af shoppingmuligheder, restauranter og muséer, samt Frankrigs næsttravleste lufthavn!

Mellem Nice og Toulon ligger en perlerække af mere eller mindre kendte badebyer som Antibes-Juan-les-Pins, det stilige Cannes med filmfestival, stranden La Croisette og dyre hoteller og restauranter, Saint-Raphaël, Sainte-Maxime og, som rosinen i pølseenden, det dekadente Saint-Tropez.

St. Tropez

Her flokkes rigmænd og filmstjerner (det er nok Brigitte Bardot, som har gjort byen så berømt) og prøver at få plads til deres eksotiske biler og kæmpestore lystyachts. Byen er et besøg værd, om ikke andet så for oplevelsens skyld, men vejen fra ”fastlandet” er ekstremt trafikeret og man risikerer at sidde fast i en lang kø. Kør dertil sent på formiddagen og tilbage igen tidligt på eftermiddagen. Alle de nævnte byer har fine sandstrande (altså i modsætning til Nice), masser af hoteller, restauranter og elegante forretninger.

Vest for storbyen Marseille (Frankrigs næststørste by, kendt for fiskesuppen ”Bouillabaisse” og et farverigt folkeliv pga. de mange indvandrere fra de fhv. franske kolonier i Nordafrika) ligger regionen Languedoc-Roussillon med den flotte hovedby, Montpellier. Det er mit absolut yndlingsområde i Frankrig og dér, hvor jeg føler mig mest hjemme – måske ikke mindst fordi jeg taler fransk med en kraftig, lokal accent, som jeg har tilegnet mig på mine mange rejser i området, og som gør mig til ”en af deres egne”. Regionen har alt, simpelthen! En lang kyststrækning med de finest tænkelige sandstrande i moderne badebyer som La Grande-Motte, Cap d’Agde og Gruissan, og ”gamle” feriebyer som Argelès, Collioure og Banyuls, som alle ligger for foden af Pyrenæerne og har disse som en flot kulisse i baggrunden. Specielt Collioure er et ”must” med sine smalle gyder fyldt med kunstnerateliéer og pittoresk atmosfære. Her kan man bo på det skønne, lille hotel Casa Païral, som er mit vel nok yndlingshotel i hele Frankrig! Er man til windsurf, er forholdene ved Port-Leucate ideelle og tiltrækker entusiaster fra hele Europa.

Montpellier

Det ville være synd at besøge denne region uden at besøge de mange skønne større og mindre byer lidt inde i landet fra kysten. Den største er som nævnt Montpellier, regionens hovedstad. I centrum finder man Europas vist nok største plads, Place de la Comédie, med barer, restauranter og friluftsunderholdning; den gamle bydel med en myriade af smalle gyder med alskens butikker og restauranter; de moderne bydele Polygone, som er et stort indkøbscenter og den futuristiske, græsk inspirerede bydel, Antigone. Et meget aktivt bystyre har sørget for, at alt er ekstremt velholdt. Man havde endda planer om at etablere en kanal ud til Middelhavet (10 km), men den er endnu ikke realiseret. Takket være et af Frankrigs største og ældste universiteter er Montpellier præget af de mange studerende, som forstærker indtrykket af en meget livlig by. Tæt på Montpellier ligger den børnevenlig Camping La Carabasse, som har alt hvad man kan ønske sig til den perfekte sommerferie med familien.

Camping La Carabasse

Vest for Montpellier kommer den smukke havneby, Sète, og herefter Béziers, Narbonne og den catalanske perle, Perpignan, hvor fransk og catalansk kultur og levevis mødes. I Frankrig drikker man vin og mineralvand til måltiderne. De mest kendte mineralvande er Perrier og Badoit, men i området omkring Perpignan er disse mærker nærmest bandlyst, idet man hér drikker Boulou fra kilden i landsbyen Le Boulou. Hvis man som turist beder om Boulou, er man sikker på et smil og et anerkendende blik.

Baglandet i Languedoc-Roussillon byder på et rigt varieret landskab. De mægtige Pyrenæer i vest danner grænsen til Spanien, mens man længere østpå finder et smukt bakkelandskab med både floder og kløfter samt et væld af charmerende landsbyer, hvoraf mange har rødder tilbage til middelalderen. Mens det ville føre for vidt her at nævne alle seværdighederne, skal der gøres en undtagelse for Carcassonne, som ligger mellem Narbonne og Toulouse. Der er tale om en af Europas mest sensationelle middelalderbyer med en bymur, der omkranser virvaret af smalle, brostensbelagte gader, hvor man knap nok kan køre bil. Herinde er der et par gode hoteller, hvoraf ”Le Donjon” (Fangekælderen) skiller sig ud både mht. indretning og til den fine restaurant.

Andorra

Det skal lige nævnes, at man i Pyrenæerne også finder ministaten, Andorra, som pga. skisportsmulighederne er meget velbesøgt om vinteren. Der er også mange, der tager turen derop om sommeren, idet Andorra er toldfrit område, hvor der kan købes bl.a. alkohol og tobaksvarer til små priser. Til gengæld står det franske toldvæsen assisteret af gendarmer ofte ved nedkørslen fra den lille stat, parate til at kaste sig over den intetanende turist, som risikerer at blive lænset for heftige beløb i skatter og afgifter!