Sistiana

Kør selv ferie til Sistiana

Sistiana ligger højt oppe med en fabelagtig udsigt over Trieste-bugten og Istrien, og er nabo til det utroligt smukke Duino-slot. Sistiana er en smuk mindre by beliggende på en bjergskråning ned til en bugt, hvor der er en fin havn. Ved siden af havnen ud fra bugten er en fin badestrand. 
I Sistiana tilbyder vi den hyggelige Camping Mare Pineta, der har en dejlig beliggenhed og en skøn udsigt ud over bugten. Campingpladsen ligger blot 1,5 km fra Sistiana centrum, og har adgang til en fin strand.

Tæt på Trieste og spændende udflugter

Kører du små 20 km sydøst på finder du den oversete, men meget flotte by, Trieste. Kør ad den smukke kystvej hertil fra Sistiana, og du bliver belønnet med nogle vidunderlige panoramaer, bl.a. helt over til den slovenske og kroatiske halvø, Istrien. I Trieste finder du en helt anden arkitektur end i Venedig. Her er der statelige, neoklassiske bygninger fra byens fortid under Østrig-Ungarn, ligesom den slovenske indflydelse også er tydelig (byen ligger på grænsen til Slovenien og har flere gange skiftet ”nationalitet”). Den store plads, Piazza Unità, åbner sig mod havnen og er en af Italiens flotteste pladser, hvor du også finder den historiske Caffè San Marco, som du ikke må gå glip af. En helt særskilt oplevelse er den sanfrancisco-lignende sporvogn, som fra det centrale Trieste arbejder sig møjsommeligt op til grænsebyen Opicina og byder undervejs på storslåede udsigter over Trieste og Adriaterhavet. Sporvognen kørte i løbet af sommeren 2014 og fortsætter forhåbentlig i fremtiden.

Filtrér dine resultater