Kør selv ferie til Normandiet og Bretagne
Disse to naboregioner har meget tilfælles. Dels finder man en meget varieret kystlinie med både sandstrande og dramatiske klippeformationer, og dels på det gastronomiske område med de berømte pandekager (crêpes) i både søde og usødede udgaver, og i de superfriske fisk og skaldyr, som mange restauranter specialiserer sig i.
Herudover er der mange flotte byer: i Bretagne med hovedstaden Rennes samt St. Brieuc, Vannes og Quimper; i Normandiet med Caen, Rouen og Evreux. Alle disse er hovedbyer i deres respektive départementer, men mindre byer kan også gøre det: Bayeux med det berømte tapet, som fortæller om normannerkongen Vilhelm Erobrerens sejr over englænderne i 1066 (den eneste dato, som alle engelske skolebørn kan huske!); de berømte og klassiske badebyer, Honfleur og Deauville; den flotte middelalderby, Saint-Malo med en imponerende bymur; og så rækken af superhyggelige småbyer som Carnac, Concarneau og Quiberon langs Bretagnes sydvestkyst. Har man lyst til lidt afveksling, kan man fra Saint-Malo sejle med katamaran til den største af de engelske kanaløer, Jersey, på en bekvem dagsudflugt.
Normandiet – Mange seværdigheder
Normandiet er af de fleste måske mest kendt for de såkaldte invasionsstrande på den nordlige halvø, hvor kombinerede styrker fra de allierede gjorde landgang den 6. juni 1944 og var begyndelsen til enden for tyskernes krigsførelse. Uhyggeligt mange tusinde englændere, amerikanere og tyskere mistede livet ved denne, historiens største og dristigste invasion, og de mange gravpladser med deres tusinder af beskedne, hvide kors står som tavse minder om de unge mænd, som kæmpede og døde.
Man må heller ikke glemme områdets største seværdighed, Le Mont St. Michel, et flot middelalderkloster, som er bygget på en bakke ude i vandet, kun tilgængeligt ved lavvande. Til bretonernes store ærgrelse ligger klosteret i Normandiet, selv om der kun er få km til grænsen mellem de to regioner.
Fine sandstrande ud til Atlanterhavet
Bortset fra det sydlige Bretagne, hvor der nærmest er middelhavsklima, er vejret lidt uberegneligt og kan skifte hurtigt mellem sol og skyer. Ikke desto mindre indbyder de fine sandstrande til badning i Atlanterhavet eller i den engelske kanal (som franskmændene kalder ”La Manche”). Et netværk af meget fine landeveje følger dels kystlinien og dels fører ind i landet til de mange byer og landsbyer, som ligger mellem frodige landsbrugsområder. Faktisk kommer en tredjedel af Frankrigs landbrugsprodukter fra Bretagne og Normandiet, og ikke mindst smørret er noget af det bedste, der findes.
Især bretonerne er meget bevidste om deres identitet. Traditionernes holdes i hævd ved de talrige lokale fêtes, hvor der danses folkedans i farverige folkedragter. De har endda deres eget sprog, breton, som er i familie med walisisk og cornwallsk, og som var ved at nærme sig sprogdøden, indtil nogle behjertede sjæle gav det en renæssance, så det nu nyder fremme flere steder i regionen. Det kommer dog nok aldrig til erstatte fransk som hovedsprog, som det gjorde en gang.