Novi Vinodolski

Kør selv ferie til Novi Vinodolski

Den hyggelige lille kystby, Novi Vinodolski, er smukt beliggende i Kvarnerbugten, en lille times kørsel syd for Rijeka. Der er en bymidte præget af veneziansk stil, en lystbådehavn og flere strande med enten småsten eller de klassiske betonmoler. Bagved byen tårner de nøgne karstbjerge sig op og danner en flot kontrast til det glitrende adriaterhav og skærgården.

Ferie på Novi Resort

Et par kilometer nord for Novi Vinodolski tilbyder vi det skønne lejlighedsresort Novi Spa Hotels & Resort, hvor man både kan indkvartere sig i mange forskellige typer lejligheder. Resortet ligger direkte ud til havet og har desuden en smuk udsigt! Resortet er bygget i terrasser op ad en bjergskråning, med havet umiddelbart nedenfor og med en helt uforlignelig udsigt mod øen Krk. Efter vor mening er der tale om det flottest beliggende feriecenter i hele Europa og samtidig også utrolig børnevenligt med de mange poolområder og store børneområder.

Værd at se i området

I byen finder man det meste af det, man har behov for i form af butikker, supermarked, barer og restauranter – sidstnævnte ofte med kulinariske indslag inspireret af havets frugter. Udflugtsmulighederne er næsten ubegrænsede, ikke mindst takket være den flotte nye motorvej, som løber parallelt med kysten helt ned til Split. En oplagt tur er til den grønne ø, Krk, som man kommer til ad den flotte Tito-bro (beskeden afgift).En længere tur er til Dalmatiens tidligere hovedstad, Zadar, som er utroligt spændende at udforske; regn med ca. 2½ time hver vej, men det er turen værd!

Filtrér dine resultater